Verdens værste generation
Som en ung, der lever i nutidens samfund, får jeg tit den samme kommentar fra de ældre generationer, nemlig: ”I er uden tvivl den værste generation nogensinde. I har det for nemt”. Under familiejulefrokosten, hvor der diskuteres fremtid og politik, lander samtalen altid på, hvor doven, uproduktiv og ulydig min generation er. Men er min generation virkelig så dårlig, som der bliver sagt? Efter min mening, er udtalelsen på nogle punkter berettiget, og på andre punkter ikke. Og for at finde ud af, hvorvidt udtalelsen er berettiget, skal man også kigge på den undertrykkelse, som børn tidligere har haft.
Ja, undertrykkelse er måske lige voldsomt nok at sige, tænker I sikkert, ikke? Det er i øjeblikket et ord, man skal bruge med omhu, og er typisk et ord, der hives frem i debatter om kvinder, og om folk med en anden hudfarve end hvid. Men hvad med børnene? Man måtte slå på børn helt indtil 1997, hvilket gjorde børn mere forsigtige og skrøbelige, end de er i dag. Min mor fortæller mig, at hun holdt sig fra at diskutere med sine forældre i frygt om at blive slået, og mange unge fik deres fremtid besluttet af deres forældre, men jeg ved, at jeg ikke skal være bange for at udtrykke min mening. Unge finder sig ikke længere i de samme ting og har i højere grad lært at sige fra. Igennem de senere år er der dermed sket en løsrivelse, som jeg mener er nødvendig, for at børn kan udfolde sig som de vil, men som ofte ses som rebelsk og ulydig hos den ældre generation. Jeg tror, at der er mange ældre mennesker, der ikke kan acceptere, at forholdene ikke længere er de samme, som de var, dengang de var børn. Selvfølgelig har de da nok ret i noget af det, de siger, og det kan den nuværende generation måske have svært ved at acceptere. Unge har til en vis grad også misforstået de friere tøjler og denne løsrivelse, idet vi bliver mindre autoritetstro og i stedet kører vores eget løb. Sådan et samfund kan jo heller ikke fungere, og det ved vi jo også godt, men alle generationer må bare indse den igangværende samfundsændring.
Denne generations produktivitet og koncentration bliver også tit kritiseret, som jeg mener er berettiget, men også kan forklares. Teknologien har taget verden med storm, og vi unge som praktisk talt er født med en Iphone i hånden har svært ved at holde os fra alle disse elektroniske apparater. Det skaber diverse distraktioner, som gør, at vi som generation har sværere ved at koncentrere os, fordi vi hele tiden skal tjekke alle de mange sociale medier. Dette giver dog også positive kvaliteter såsom it-viden, der er meget aktuelt i den moderne verden, og evnen til at jonglere med flere bolde i luften i en kompliceret verden.
Det er et faktum, at konkurrencen om arbejdspladser, og uddannelse er markant højere nu end den var for bare tredive år tilbage, og karakterræset er så højt, at mange unge går ned med stress. Jeg oplever også ofte selv koncentrationsmangel som følge af de høje krav, der stilles til mig i skolen.
Jeg mener, at de ældre generationer har ret i deres udtalelse på nogle punkter, men også at min generation har ret i argumentationen imod denne udtalelse. Alle unge kan ikke skæres over en kam, og der findes dovne, koncentrationsbesværede og ulydige unge nu, ligesom der fandtes dovne, koncentrationsbesværede og ulydige unge i den ældre generation. Verden skal acceptere, at der sker ændringer, og jeg mener, at den ældre generation skal tilpasse sig til udviklingen i stedet for at holde fast i en idé om noget, der engang var.