Unge 'drikker det væk'
Druk med vennerne kan ikke kun gøre ondt i hovedet dagen efter, men også i studielivet og give store tømmermænd, der hænger ved langt ude i fremtiden.
At tage til fest i weekenden eller i byen torsdag er noget, der ligger i baghovedet hos mange unge i løbet af en hård skoleuge. I den danske kultur anses det ikke som en negativ ting, at det er alkoholen, der samler os, skaber fællesskaber og samvær. ”Det er på tide, at vi gør op med den positive opfattelse af alkoholkulturen” lyder det fra Jeanette Østergaard, som er sociolog og rusmiddelforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for når de unge drikker spandevis af vodka-shots, breezers og øl flere gange om ugen, påvirker det ikke kun dagen derpå, men det ses også, at det påvirker deres hverdag og indsats i skolen.
Allerede i en alder af 15 til 19 år har danskere en europarekord i alkoholforbrug, dog er det ikke dér overraskelsen ligger, men dét at over halvdelen af unge ser fester og alkohol som en nødvendighed i deres liv og som en essentiel del af deres sociale samvær. Dette går ikke kun ud på at have det sjovt og drikke sig fuld sammen med vennerne, men for mange unge spiller hverdagens pres en væsentlig rolle i deres forbløffelige alkoholforbrug. De unge knokler dagligt med skole, lektier, fritidsjob og sport, og de har derfor et stort behov for at slippe væk fra hverdagen og vil ”drikke følelserne væk”, lyder det fra en elev på Nærum Gymnasium.
”Det en form for carpe diem. Når det er weekend, siger de unge: »Nu lever jeg i nuet og drikker mig tæskelam, glem alt andet«. Det er måden, vi har konstrueret vores samfund på.” Jeanette Østergaard
Dog viser en undersøgelse, som sundhedsstyrelsen har lavet i 2015, at de unge skyder dem selv i foden, da der for en tredje del af de unge ses en påvirkning i deres indsats i skolen. Der ses også en stærk sammenhæng mellem højt alkoholforbrug og dårlige karakterer, samt mere fravær. Dette hænger sammen med, at en overvældende mængde, ca. 39% af de unge, der deltog i undersøgelsen, har været i byen om torsdagen inden for den seneste måned, og derfor oftest endte med at pjække fra størstedelen af fredagens moduler.
Clara fra 1.h på Nærum Gymnasium er en af de mange gymnasieelever, der tager ud op til flere gange om ugen og drikker med vennerne. Hun mener, at alkohol har spillet en vigtig rolle i det sammenhold og fælleskab som findes i hendes klasse og blandt hendes venner.” Jeg synes alkohol er rigtig vigtigt for mit sociale samvær, især når man starter i en ny klasse er det en let måde at åbne op og lære sine klassekammerater godt at kende på, samt at få nogle gode og trygge relationer, som man har lyst til at se hver dag.” I Danmark er alkohol blevet til en tradition for 1.g’ernes introduktion i gymnasiet. På Nærum Gymnasium bliver eleverne sendt ud allerede på første skoledag for at drikke sig i hegnet og lære hinanden at kende. Clara giver også udtryk for, at hun har fået stiftet venskaber i klassen og på gymnasiet gennem fester i løbet af de første skoledage.
Dog sætter hun ikke skjul på skyggesiden af hendes alkoholforbrug. Dagene efter en bytur eller en travl weekend rammer det selvfølgelig hårdt på kroppen. Dog, ifølge Clara, er dette ikke ensbetydende med at motivationen til at tage i skole er mindre, da der er mulighed for at ”snakke med vennerne om weekendens brandert”.
”Og selvom man måske misser første modul, fordi man har sovet længe, betyder det jo ikke nødvendigvis, at man ikke længere kan følge med i undervisningen, man er bare en smule træt.” lyder det fra Clara, som i flere tilfælde er blevet hjemme fra morgenmodulerne om fredagen efter en hård weekend.
Unges ”drik det væk” logik har taget overhånd og påvirker hver tredje elevs studieliv. Dette leder til meget bekymrende karakterer og en stigende fraværsprocent. Eleverne ser dog ikke det negative i deres alkoholforbrug, da det giver anledning til at snakke med vennerne om det, og at de sagtens kan følge med i undervisningen de følgende dage. Unge lever for meget i nuet, og bekymrer sig kun om tømmermændene, der kan påvirke dem i morgen og ikke om tømmermændene der kan påvirke dem på længere sigt.