Uddannelse til arbejdsløshed
Mange unge har i dag i høj grad fokus på at gennemføre deres uddannelse uden tanke for, om der egentligt er noget arbejdsmarkedet efterspørger. Denne uddannelseskultur vil på længere sigt medføre, at samfundet vil tabe stort og en stor del højtuddannede vil ende i ledighed.
motherjones.com
I min gang på Nærum Gymnasium i 2.z møder jeg dagligt unge, der føler sig presset af omgivelserne til at tage gymnasialuddannelse. Til tider strejfer tanken mig om, hvorfor de unge egentligt bare har ladet sig påvirke så let af venner og familie. Hvorfor skal det egentligt være mindre præstigefyldt at vælge en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasialuddannelse?
På den ene side har vi dem, der siger man skal gå egne veje og finde et job, som man elsker. Samtidig er der de, der siger, man skal finde en balance mellem passion og penge. Argumentet lyder som oftest, at man vil opnå en større arbejdsglæde, hvis man samtidigt kan få råd til mere. Sandheden er dog bare, at ikke alle kan eller skal for den sags skyld klare uddannelseskravene for disse højtprofilerede job. Danmark er ikke et land fyldt med djøf’ere. Der skal være plads til den lokale slagtermester, murer og frisør. Vi skal dyrke forskelligheden og acceptere diversiteten i vores samfund.
Fremtidsudsigter
En rapport fra McKinsey Global Reasearch, samt nyere forskning fra det amerikanske universitet, Massachussetts Institute of Technology peger på, at fremtiden for mange universitetsuddannede nødvendigvis ikke bliver let, skriver nyhedsmediet Information.
Rapporten er med til at identificere 12 nye teknologier, der kan være med til true det traditionelle arbejdsmarked. Hvis man kigger nærmere på McKinseys-rapport, kan man se, at det ikke er de faglærtes eller ufaglærtes job, der er i fare, men derimod den højtuddannede kandidat. Bl.a. bliver områder såsom robotvidenskab og biomedicin fremhævet.
Vicedirektør i den uafhængige tænketank for uddannelse og forskning, DEA, Bjarne Lundager Jensen, udtaler b.la. i artiklen, at der ifølge ham klart er en risiko for, at vi på længere sigt klart vil se, at den teknologiske fremskridt vil komme til at udfordre både arbejdsmodtagerne og arbejdsgiverne. ”Der vil være nogle rigtig dygtige, som nok skal klare sig, og som har fået en masse ud af studierne, så de står godt rustet. Men der vil også være mange, for hvem en universitetsuddannelse ikke nødvendigvis er nogen sikkerhed for noget som helst”. Det er altså centralt, at vi i vores samfund får en eller anden form for regulering, så vi ikke ender med amerikanske tilstande, hvor man eksempelvis ser jurister vende burgere på McDonald’s.
Overkvalificeret arbejdskraft
I dag er der allerede mange akademikere, der har svært ved at finde et job, der matcher deres uddannelsesniveau. Et notat fra Uddannelsesministeriet viser eksempelvis, at en tredjedel af alle ph.d.er ”aldrig har brugt deres forskning til noget efter deres disputats”.
Vi bliver altså nød til at se tingene i et bredere perspektiv. Ikke nok med, at vi skal uddanne folk til de rigtige ting, skal vi også være vagtsomme med, at de ikke bliver overuddannede. Der er dog flere sider af sagen. Man kan vælge at se samfundet, som en stor virksomhed. Vi investerer i folks uddannelser, hvorefter de kan betale tilbage til samfundet. Man kan også vælge at tage den kulturelle værdi med ind i sin betragtning. Altså er det naivt at tro, at værdien af uddannelse kan gøres op på bundlinjen i et kold excel-ark.
Hvis vi i højere grad ville satse på at indrette vores uddannelsessystem ud fra en arbejdsmarkedsvinkel, vil vi være i stand til bryde den ubalance, der er ved at opstå i samfundet. Ved at sætte de studerende bedre ind i hvilke muligheder, der ligger udenfor de klassiske gymnasialeuddannelser og dermed få færre til at droppe ud. De studerende skal altså ved hjælp af grundigere oplysningsgrundlag, være i stand til at træffe en fornuftsbaseret beslutning, som i sidste ende vil komme alle til gode.