Hjernen bliver lagt til side, når du ser din serie - Bider det dig i røven?
Bliver lektierne og skolen sat på pause, når man tænder for TV’et for at se sin yndlingsserie?
Du er halvvejs igennem den nye sæson af din yndlingsserie, og du har ikke skiftet dit fokus fra skærmen samt ligget i sengen hele dagen. Dette opdager du i øvrigt først hen på eftermiddagen, men så er dagen alligevel gået og du bliver liggende.
Dét at rejse sig fra sengen er, hvad man oftest oplever som den største udfordring, fordi efter hvert afsnit begynder nedtællingen til det næste. Valget om at foretage sig noget fornuftigt og komme i gang med lektierne, strejfer ens tankegang, men inden man får rejst sig og slukker for serien, er det næste afsnit allerede begyndt, og man falder tilbage i sengen under dynen, med øjnene rettet imod skærmen.
En gang imellem kan man dog godt bruge nogle sekunder på at køre øjnene rundt i rummet, hvor ens beskidte og rene tøj ligger og flyder. Dette gør man dog kun, så man kan planlægge sin rute ud af værelset igennem alt rodet, for at hente noget at spise.
Med tallerkenen i hånden, hvorpå den lidt brændte frysepizza ligger, åbner man døren til sit værelse, og som et kraftig vindstød kommer lugten af sved, sure tæer og brisen med den dårlige lugt og minder en om, dengang man var lille og gik forbi ostebutikken nede i Lyngby Storcenter.
At rydde op og lufte ud er selvfølgelig en tanke du får, når du både står og lugter og ser dit rod, men du gør det aldrig, fordi det ser så uoverskueligt ud. Hvorfor rydde op og lufte ud, når man alligevel ved, at det kommer til at se nøjagtig lige sådan ud dagen efter?
Man lægger sig da ned i sengen igen, begynder at proppe pizzaen i munden, samtidig med, at du drikker Cola fra den halvanden liters flaske, som ligger på lige ved siden af dig . For de flittige bliver lektierne lavet i god tid, men for os rutinerede Netflix-seere bliver de selvfølgelig først lavet en gang hen på natten, når man er på vej i seng, da det først er her, at man opdager, at der er lektier for. De bliver naturligvis kun lige lavet grundigt nok til, at man kan bestå prøven, hvis der uheldigvis skulle komme sådan en i skolen.
Mottoet, ’Jeg arbejder bedst under pres’, er blevet en del af en hverdagskultur, hvor afleveringer bliver lavet i sidste øjeblik, så man kan nå at se det ekstra afsnit på sin streaming-tjeneste. Bekymrer det en? Nej, ikke rigtig, for man plejer jo at nå at få det afleveret. Er det du afleverer godt? Nej, men der er jo langt tid til, at man afslutter faget, så bekymringen er der ikke. Ved man godt, at det kommer til at bide en i røven i sidste ende? Tja, men det er et fremtidsproblem.