En sund jul? Det er altså muligt
Juletiden nærmer sig med hastige skridt, og du har måske problemer med at lukke bukserne, og det ekstra sul på kinderne titter frem, når du kigger dig i spejlet. Dette er ikke en ualmindelig ting. Mange mennesker oplever, at vægten stiger lidt over det ønskede gennem juletiden.
Julefrokosternes fristelser kan synes at være umulige at sige nej til - flæskestegen, sovsen eller risalamanden. Så hvordan holder man sig sund i den søde juletid? Vi har samlet nogle gode tips og tricks til ikke at falde for fristelserne med inspiration til sund og lækker julemad.
Spar på fedtet.
Det er især fedt, som vi får for meget af i julemånederne, men at skære ned på dette er svært. For eksempel ved vi jo alle, at det sprøde skind på anden smager rigtig godt. Men det er ikke sundt, da det indeholder rigtig meget fedt. And i sig selv er egentlig lige så magert som kylling, så man kan med fordel spare skindet væk. Også flæskestegen kan være fedtrig. Derfor kan man vælge at tage en af de mere magre udskæringer, i stedet for de klassiske udskæringer. Svinekammen kan for eksempel anbefales, da den er mere mager end nakkekammen og stadigvæk har flæskesvær – win win.
Gå en tur, få luftet tankerne.
Kom ud at gå, kom ud og få noget frisk luft og luftet tankerne. Gå alt det du kan. Gå i frokostpausen, når du shopper julegaver, på vej til arbejde eller hen til julefrokosten. Nu om dage er dét at gå som motionsmulighed undervurderet. En lille gåtur om dagen gør, at du kommer ud og bevæger dig, og samtidig også får en masse frisk luft. Du vil derfor få mere energi til de ellers kedelige mørke vinterdage. Samtidig med, at du får motion og forbrænder kalorier, bliver du også mere glad og fyldt med energi i hverdagen, og får renset ud i dine tanker.
Sov lidt mere.
Vinterdepression er meget almindelig, og søvnbehovet føles ofte større om vinteren end normalt. Dette har sammenhæng med de få lyse timer på dagen, hvor mange ikke får tid til at være udenfor. Derfor er gåture gode, da du bagefter med god samvittighed, kan bruge de mange mørke timer til at sove lidt længere.
Den sunde julemad.
Den usunde julemad kan nemt udskiftes med sundere alternativer. Dette behøver ikke at betyde, at du skal gå på kompromis med smagen af jul. Vi har derfor samlet 3 lækre juleopskrifter, som i den grad er sunde, men stadig har massere af smag, er nemme at lave og ikke mindste lækre!
OPSKRIFT: Grønkålssalat
4. pers
Forberedelsestid: 20 min.
200 g ribbet grønkål
1 tsk. Sukker
1 tsk. Salt
2 appelsiner
2 spsk. Mandler
1 granatæble
100 g fetaost (tilvalg)
50 g dadler uden sten
Vinaigrette
1 spsk. Æbleeddike
1 skt. Sennep
1 tsk. Flydende honning
3 spsk. Olivenolie
Snit kålen fint. Drys med salt og sukker og ’masser’ kålen godt.
Skræl appelsinerne og skær i skiver. Rist mandlerne på en tør pande indtil gyldne og hak dem. Halvér granatæble og og pres kerner og saft ud.
Vend grønkål med appelsin, fetaost, dadler, mandler og granatæble.
Rør eddike med sennep, honning og olivenolie med en vinaigrette og vend i salaten.
Salaten kan med fordel serveres i sammenhæng med vores ”Frikadeller med timian & sveske”-opskrift.
OPSKRIFT: Frikadeller med timian & sveske.
4. pers
Forberedelsestid: 30 min.
450-500 g hakket kalve- og flæskesmåkød 4-7 %
1 æg
1 dl minimælk
25 g hvedemel
1 hakket løg
1 tsk. salt, friskkværnet peber
1 tsk. timianblade
1 udkernet groftrevet æble
125 g hakkede, spiseklare svesker
16 hele smuttede mandler
Stegning:
3 tsk. rapsolie
(billede fra www.alt.dk)
Sådan gør du:
Pisk æg, mælk, mel, løg og krydderier sammen. Pisk blandingen med det hakkede kød og rør æbler og svesker i farsen, der herefter formes til 16 små frikadeller. Stik en hel mandel i hver frikadelle, og steg dem gyldne og sprøde på panden.
Frikadellerne kan med fordel serveres i sammenhæng med grønkålssalaten.
OPSKRIFT: Dadelkugler med kokos og kakao.
Dadelkuglerne er fyldige og søde og smager som en chokoladebombe - men uden sukker, og så er de lynhurtige at lave.
10 stk.
Forberedelsestid: 15 min.
150 g dadler uden sten
1 spsk. kokosolie (kan undlades)
3 spsk. kokosmel
10-20 mandler
1/2 tsk. vaniljepulver eller 1/2 stang frisk vanilje
3 spsk. usødet kakaopulver
Evt. en tsk. Kanel
Hak dadlerne groft, og blend alle ingredienser i en foodprocessor til en ensformig masse.
Form til små mundrette kugler, tril dem i lidt kokosmel og ren kakaopulver. Derefter stil dem på køl, her kan de opbevares i op til 3 dage.
Glædelig god og sund jul!